En flok passionerede blomster-dekoratører
Vi er en flok passionerede blomsterdekoratører og gartnere! I hele 4 generationer har vi i familien Gamst spredt grønne glæder – og det bliver vi ved med.
Blomster gennem 4 generationer
Det hele startede tilbage i 1903, da Johan sammen med sin kone Martha begyndte at sælge smukke sommerblomster og friske grønsager fra deres egen have, på torvet i Kolding. Drivkraften bag var Johans store kærlighed til blomster og særligt blomsten Scabiosa.
Sønnen Karl Gamst havde arvet interessen og talentet for gartneri drift og overtog gartneriet efter sin fars død. Med talentet for gartneri og en veludviklet sans for godt købmandsskab, ja så byggede Karl og hans frue Margrethe en lille blomsterbutik ved hjemmet. Karl fik samtidig opført en række små drivhuse, som dengang var en rigtig dyr affære at opvarme. Alle vintersæsonens blomster planter blev derfor dengang varmet op af et hav af stearinlys.
I 1975 var det endnu tid til et generationsskifte og det var nu Helga og Erik Gamst, som skulle overtage virksomheden. De gav sig hurtigt i kast med en større butik på samme adresse og byggede samtidig store drivhuse. Den lille virksomhed ekspanderede kraftig og Erik og Helga fik i 1987 tildelt Koldings erhvervspris. Det visionære par gjorde også Gamst til en forgangsvirksomhed og blev i 80’erne nogle af de første til at skabe indendørsmiljøer i virksomheder.
Johan Gamst -1903
Karl Gamst - 1965
Helga og Erik Gamst
-1975
Louise Gamst
-2015
En grøn fremtid...
Hos Gamst bestræber vi os i fremtiden på stadig at kunne sprede glæde med smukke blomster og skønne grønne planter. Både i private hjem og til virksomheder.
Blomster og planter følger os gennem hele livet. Vi bruger blomster og planter til at udtrykke følelser. Sorg, glæde, taknemmelighed osv. Vi modtager og giver dem til begravelser, bryllupper, barnedåb og mange andre livsbegivenheder.
Vi fylder vores egen have og stue med dem og lader dem sprede glæde og ro omkring os og vores hjem.
“Vores misson er altid at kunne formidle grønne glæder”
Louise Gamst