Det er hvidt herude … men indendøre toppes stemningen med friske jule- og vinterblomster i smukke vaser.

Årets hyggeligste højtid er over os, og vi har travlt i butikken med at binde buketter til julesammenkomster, værtindegaver og pynt på julebordet.


birkestamme borddekoration

Årstidens mest populære snitblomster stilles ofte løst i solitære vaser eller bindes rustikt, løst og naturligt. Her er nogle af de flotteste snitblomster, som du kan finde i butikken lige nu:

 

  • Amaryllis – også kaldet de 4 verdenshjørner
  • Ilexgrene – de ranke grene med strålende røde bær
  • Koglegrene
  • Olivengrene
  • Ranunkler
  • Franske anemoner
  • Hyacinter
  • Papegøje tulipaner – den mere holdbare tulipantype sammenlignet med de almindelige.

 

Vi kan altid hjælpe med at style dit julebord. Kom ind og få en snak i butikken om dine behov og ønsker.

Billedet øverst viser en borddekoration vi har lavet med ranunkler og grene – en sød idé til julebordet, som vi var heldige at få vist i Magasinet BOLIGLIV tidligere i år. Vi tilpasser og indretter dekorationen efter din smag.

Ugens tip til styling

De høje grene samt amaryllis er særdeles velegnede i store, høje vaser. Her står de skødesløst og smukt på fx et bord eller en skænk i stuen eller i entreen.

Ugens tip til pleje

Stil ikke løgvækster (tulipaner) i for meget vand, da de hurtigt bliver for lange. Giv dem i stedet lidt vand hver dag.

 

Hvis ikke vi ses, ønsker vi dig og dine kære en rigtig glædelig jul…

Husk vi har åbet hele julen..

Kærlig hilsen,

Louise